Blog-indlæg 15/4 2018

Storkonflikt truer landet.

På det offentlige område truer en storkonflikt, hvis parterne ikke når til enighed snarest. Hundrede tusindevis af medarbejdere risikere at komme i konflikt (flest som følge af lockout).
Det må siges at være en katastrofe for landet, og ingen forstår hvorfor parterne ikke kan blive enige. Uenighederne er nok store; det drejer sig dels om hvorledes løngabet mellem det offentlige og det private arbejdsmarked skal defineres, dels om at arbejdstagersiden internt har aftalt at en arbejdstidsaftale for lærerne er et must, og endelig om den betalte frokostpause i den offentlige sektor, men det burde være muligt at komme overens.
Et kendetegn ved dette års overenskomstforhandlinger er den konfrontationskurs, som især arbejdsgiversiden har ført. Når man betragter begivenhederne ifm. forhandlingerne sådan udefra kan man ikke få anden opfattelse, end at arbejdsgiversiden for alt i verden vil knægte arbejdtagersiden. Indholdet i nye overenskomster er noget arbejdsgiverne suverænt fastlægger, arbejdstagerholdninger er uvæsentlige.